Video : Tipsbladet
La Liga

Udpeger Real-syndebuk: Kan slet ikke kende ham

Backen får hårde ord med på vejen hos en af landets største medier.

Real Madrid led mandag aften sæsonens første nederlag i La Liga, da man på chokerende vis tabte 3-2 ude til Rayo Vallecano. 

Et mildest talt chokerende resultat, som samtidig betyder, at man nu har to point op til FC Barcelona i toppen, selv om Real Madrid vandt El Clasico for få uger tilbage. 

Real Madrid-spillerne skal tirsdag ikke læse for mange aviser, for det er bestemt ikke rosende ord, som de får med på vejen. Særligt ikke backen Ferland Mendy som blev skiftet ud efter 85 minutter. 

Her bliver han svinet til af AS, som er i chok over Mendys niveau i denne sæson. 

- Det mest overraskende tilfælde er Ferland Mendy. Man kan slet ikke kende ham i denne sæson, og det har været så slemt, at tre spillere har spillet ude af position på hans plads. Mod Celtic begik han straffespark, og mod Rayo blev han overløbet af angriberne. Han lavede en stor fejl, som forærede hjemmeholdet det andet mål. Han kunne ikke kontrollere bolden, gav et indkast væk for senere at blive blandt ind i en situation, der endte med friløberen til Álvaro.

- Mærkeligt nok er Miguel Gutierrez (Girona) og Fran Garcia (Rayo) to Madrid- og akademispillere, som spiller på samme plads, og de to akademispillere har spillet rigtig godt i deres kampe mod det hvide hold, lyder den hårde dom over Ferland Mendy. 

Ferland Mendy står noteret for 16 kampe for Real Madrid i denne sæson.