Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid-stjerne åbner for januar-exit

Eden Hazard åbner nu for at sige farvel til Real Madrid efter VM.

Eden Hazard åbner nu for at forlade Real Madrid. 

Den belgiske stjerne, som madrilenerne hentede for 855 millioner kroner i Chelsea i 2019, erkender således nu, at situationen i den spanske klub ikke er ideel. 

- Situationen i Real Madrid er kompleks. Jeg vil gerne spille mere. Vi talte rigtig meget inden sæsonen, og han fortalte mig, at jeg ville få mine chancer. Det sker selvfølgelig ikke lige nu, men jeg er nødt til at forstå Ancelottis beslutning. Jeg ønsker ikke at forlade Real. Men måske ser tingene anderledes ud efter VM, lyder det således, ifølge Sport Bild, fra Eden Hazard. 

- Jeg har stadig meget at bidrage med. Jeg er ikke pludselig blevet en dårlig fodboldspiller. Det er op til mig at svare skeptikerne igen. 

Eden Hazard, der fylder 32 år til januar, har scoret syv mål i 72 kampe for Real Madrid. Belgieren har siddet på bænken i Real Madrids seneste ni ligakampe.