Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-irer fik 4 kampe: Alle ville videre

Kevin Foley nåede at spille i et halvt år i FC København, og der var særligt én ting, som overraskede ham.

Kevin Foleys navn kan nemt optræde ved pubquizzer, hvor FC København indgår. 

For ikke mange husker irereren, der nåede at være i klubben i et halvt år fra januar til juni i 2015. Han spillede ikke nogen stor rolle, men alligevel nåede han at få fire førsteholdskampe uden at starte inde en eneste gang. 

Her syv et halvt år senere sætter han ord på FCK-tiden i et interview med The Athletic, og her var han særligt overrasket over én ting. 

- Det slog mig, at når man tænker på, at FC København nok er den største klub i Skandinavien, så ville alle videre og spille i Premier League, i Spanien eller i Tyskland. De ville alle spille i en topliga. 

- Jeg kunne se, at sulten var der til at gøre det rigtig godt. Alle vil give den en ekstra skalle til træning. Jeg kom fra et Premier League-hold, og nogle gange glemmer du, hvor heldig du er, når du vokser op i England og kommer gennem et akademi, hvor alt bliver gjort for dig, siger Foley. 

Derudover kommenterer han på Daniel Amarteys tid i FCK, hvor han roser ham for at være fremragende på banen trods en ung alder. 

Inden Kevin Foley kom til  FC København havde han været på kontrakt i Wolverhampton siden 2007.