Video : Tipsbladet
Generelle

Medie undrer sig: Hvor er Dolberg blevet af?

Danskeren får ikke mange roser med på vejen af mediet fra Italien.

Hvor er Kasper Dolberg blevet af i en alder af bare 25 år? 

Det spørgsmål stiller Calciomercato efter danskerens præstationer mod Tunesien og Frankrig. 

Mediet fra Italien mener, at Kasper Dolberg har leveret på et lavt niveau mod begge nationer. 

Mod Tunesien fik Sevilla-angriberen 65 minutter på banen, mens han måtte nøjes med 17 minutter mod Kylian Mbappé og kompagni. 

Calciomercato mener, at Kasper Dolberg har fortsat de negative tendenser fra efteråret i Spanien. 

Her havde landsholdsstjernen svært ved at få fast spilletid for La Liga-klubben, efter han kom til fra Nice. 

Derfor kan det heller ikke udelukkes, at Kasper Dolberg vender retur til Frankrig i løbet af vinterens transfervindue. 

Mediet skriver afsluttende, at VM sagtens kan ende med at være spildt for danskeren. 

Men åbner ligeledes for, at den tidligere Ajax-stjerne lige pludselig kan dukke op og levere varen, som vi har set før. 

Kasper Dolberg starter ikke inde klokken 16.00, når Danmark møder Australien i en sand skæbnekamp ved VM.