Video : Tipsbladet
VM

Deler vild drukhistorie: Messi blev rasende på mig

Den tidligere Manchester City-angriber var lidt for tørstig efter Argentinas triumf i Qatar.

Hvis vi spoler tiden tilbage til den 18. december sidste år, så triumferede Argentina ved VM i Qatar. 

Efterfølgende var der naturligvis fest - og her gik den tidligere Premier League-bomber Sergio Agüero forrest. 

Det var til trods for, at den tidligere angriber slet ikke var en del af truppen. 

Og 34-årige Sergio Agüero var så tørstig efter sejren over Frankrig, at Lionel Messi måtte råbe op. 

Det afslører Manchester City-legenden i et interview med Tyc Sports ifølge Daily Mail

- Jeg drak rigtig meget uden at spise. Vi havde vundet VM, så hvis der skete mig noget, måtte det være sådan, lyder det fra argentineren, inden han fortsætter: 

- Lionel Messi blev rasende på mig og bad mig om at stoppe. 

Sergio Agüero tilføjer, at han eksempelvis drak champagne direkte fra flasken, mens verdensmesterskabet blev fejret. 

Og så kunne den store aften faktisk været endt på hospitalet for den pensionerede fodboldspiller. Årsagen var Lionel Messi. 

- Jeg løftede verdens bedste. Jeg rykkede mine skuldre, så han ville hoppe, men det endte med at gøre ondt i ryggen. 

- På et tidspunkt kunne jeg ikke mere. Jeg kunne ikke bevæge mig. Hvis jeg vendte mig om, ville jeg ende på hospitalet. 

Sergio Agüero understreger dog, at alt på nuværende tidspunkt er i den skønneste orden.