Video : Tipsbladet
Benelux

Premier League-bundklub har budt på Onuachu

Indtil videre ser det dog ud til, at det bliver svært at få ham i dette vindue.

Den tidligere FC Midtjylland-angriber Paul Onuachu vækker tilsyneladende interesse i det engelske. Den nuværende Genk-spiller har førhen oplevet at blive sat i forbindelse med Manchester United, og nu er det Southampton, der er ude efter ham.

Det melder den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri fra RMC Sport har på sin twitter-konto peget på, at der har været et bud på nigerianeren.

Deres bud skulle angiveligt have været på 90 millioner kroner, men det bud er altså blevet afvist af belgierne, som går efter at beholde den tidligere FCM-bomber for resten af sæsonenen.

Når de har det på den måde, så handler det om, at Genk for tiden har kurs direkte mod mesterskabet med ni point ned til Royale Union SG på andenpladsen, og den position vil de selvsagt meget nødigt af med.

Det er desuden interessant at se på, at det netop er Southampton, der er ude efter Onuachu. Den engelske klub har Sport Republic som ejer, hvor den forhenværende FC Midtjylland-bestyrelsesformand Rasmus Ankersen er direktør.

Dermed er det med et stort Onuachu-kendskab, som Southampton er i besiddelse af.

Southampton selv kunne godt bruge al den hjælp, som de kan få fat i. Klubben er for tiden på sidstepladsen i Premier League. Dog kun med ét point op til den anden side af nedrykningsstregen.