Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere Superliga-spiller får 13 år i spjældet

Tidligere Superliga-spiller fortsætter livet bag tremmer, efter der fredag formiddag faldt dom i en stor narkosag.

Den tidligere AB-profil Allan Olsen er ved Københavns Byret fredag formiddag blevet idømt 13 års fængsel.

Her er der faldet dom i en stor narkosag, hvor 49-årige Allan Olsen har kendt sig skyldig i organisering og handel af 82 kilo amfetamin og heroin. Det skete i foråret 2020, mens han stadig sad på et af Kriminalforsorgens udslusningspensioner.

Her var Allan Olsen tæt på at afslutte 13 års forsoning af en anden dom tilbage fra 2012. Dengang blev han af Østre Landsret dømt for handel med 20 kilo hvid heroin.

Alligevel er det lykkedes den tidligere Superliga-spiller gennem et krypteret mobilnetværk EncroChat at handle med kokain og amfetamin i foråret 2020 under dæknavnet 'Firstcall'.

Allan Olsen sad på udslusningen i Avedøre sammen med Søren Louiie Mikkelsen, som var tæt på at færdiggøre en tidligere dom på 16 år. Han skal nu afsone yderligere 12 år, efter der er faldet dom i den nye narkosag fredag.

Sagen involverer også 51-årige Thomas Skyum, der fredag formiddag erklærede sig skyldig. Han tillæges en dom på otte år oven i en anden sag om besiddelse af 150 kilo hash.

Alle tre har valgt at modtage dommene.