Video : Tipsbladet
Superliga

Medier: Brøndby med stort bud på udlandsdansker

Brøndby IF har lagt et stort bud på den centrale forsvarsspiller.

Brøndby IF er på jagt efter en afløser for Andreas Maxsø, og han kan hedde Rasmus Lauritsen.

Ifølge det kroatiske medie Germanijak har Brøndby i hvert fald budt to millioner euro, svarende til godt 15 millioner danske kroner, for den 26-årige stopper. Også Ekstra Bladet skriver om Brøndbys bud, men melder om et bud på godt 18,5 millioner kroner. 

Germanijak skriver, at det ikke er Brøndbys første bud. Ifølge mediet fik Carsten V. Jensen og kompagni i første omgang afvist et bud på 1,5 millioner euro, svarende til lige over 11 millioner kroner.

Det nye bud på skal dog gøre en retur til dansk fodbold "ret sikker", skriver mediet, ligesom også Ekstra Bladet melder, at en handel ventes at falde på plads. 

Rasmus Lauritsen, 26 år, har en fortid i FC Midtjylland og Vejle Boldklub og har de seneste to år spillet i Dinamo Zagreb, der er Kroatiens største klub. I denne sæson er han imidlertid røget ud af idealopstillingen i storklubben, og derfor skal klubben også være åben for at sælge stopperen. 

Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE