Video : Tipsbladet
Serie A

Storklub kan gå på rov i Manchester United

Serie A-klubben har et godt øje til en af Erik ten Hags spillere.

Det er bestemt ikke usandsynligt, at Milan Skriniar skifter fra Inter til Paris St. Germain. 

Hvis det sker, skal storklubben fra Italien finde en afløser for forsvarsspilleren. 

I den forbindelse kan Inter ende med at gå på rov i Manchester United. 

Sådan lyder det fra flere internationale medier - eksempelvis BBC. 

Serie A-klubben har helt konkret øjnene rettet mod Victor Lindelöf, hvis Milan Skriniar skifter Milano ud med Paris. 

Den 28-årige svensker har gang i en sæson på Old Trafford, hvor der er langt til startopstillingen. 

Derfor tror Inter, at han vil være interesseret i at pakke sin kuffert og forlade den røde del af Manchester. 

Victor Lindelöf har været en del af Manchester Uniteds førsteholdstrup, siden han kom til fra SL Benfica i sommeren 2017. 

Parterne har i øjeblikket papir på hinanden indtil sommeren 2024. 

I denne sæson har forsvarsspilleren blot været på banen seks gange i Premier League.  

Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE