Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus i vanskeligheder: Fem profiler på vej væk

Der er udsigt til store spareplaner i den italienske storklub.

Juventus oplever for tiden en meget hård tid. Storklubben er blevet fratrukket 15 point i Serie A, som ikke alene har ødelagt deres mesterskabschancer, men også sendt dem langt ned i tabellen.

Det har også sat gang i, at man til næste sæson må undvære en række profiler. Det skriver den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Her bliver der peget på, at de fem profiler Angel Di Maria, Alex Sandro, Adrien Rabiot, Leandro Paredes og Juan Cuadrado vil være væk, som skal være med til at få penge ind i kassen for dem.

Samlet set skulle der være over en halv milliard kroner at spare for Torino-klubben, da de alle har kontraktudløb med klubben. For Paredes' vedkommende er det lejeaftalen fra PSG, som udløber, hvor Juventus altså ikke vil udnytte købsoptionen på argentineren.

Det vil dog betyde, at Juventus skal betale en bøde på 18 millioner kroner til den franske hovedstadsklub for ikke at udløse den.

Planen står det Agnelli-ejede selskab, som har Juventus under sig bag. Helt præcist er det chefen John Elkann, som har slået fast, at de skal skære ned på udgifterne og fokusere på at være mere bæredygtige selv.

Juventus-cheftræner Max Allegri har senest udtalt, at klubben er i nedrykningsfare. Læs mere om det her.