Tøffe: Hold kæft, jeg er til grin!

PÆNT GODDAG! Vi må jo hellere hilse ordentligt på hinanden, for jeg er ny fodboldkommentator på Tipsbladet!

Jeg glæder mig helt vildt til det. Specielt efter mere end tre måneder uden Superligabold, så lad os bare komme igang. Med en indrømmelse: Ja, jeg er blevet helt til grin.

SAGEN ER, at jeg inden Superligasæsonen skulle give et bud på de to nedrykkere sammen med de andre kloge hoveder på Viaplay, og de rystede jo nærmest alle sammen Horsens og Lyngby ud af ærmet.

Jeg tænkte med det samme, at det gad jeg ikke. Så gode råd var dyre - og så kom jeg med FC Nordsjælland…

Jeg kiggede jo på deres langt fra imponerende 2021/22-sæson, hvor meget handlede om overlevelse, men jeg fik ikke tænkt nok over det, som FCN er så fremragende til, nemlig at udnytte kontinuiteten.

Når de kan bruge de samme spillere i længere tid, få trænet en masse med dem - og ikke mindst stille med nærmest samme hold hver gang - jamen så bliver FCN som regel gode.

FOR NÅR MAN kigger på mange af startopstillingerne fra foråret 2022 - og så sammenligner med afslutningen af efteråret 2022 - så er der nærmest ikke sket nogle ændringer. Magnus Kofod er væk, og det samme er Simon Adingra, men ellers er det lutter gengangere.

Så jeg satsede og tabte. Sådan vil det være, når man sætter røven i klaskehøjde, og det bliver ikke sidste gang, jeg tager fejl. Det lever jeg fint med. Så kan man altid diskutere, om det var en større fejl, end da min kollega på Viaplay Kenneth Emil Pedersen gav Brøndby én procents mesterskabschance i 20/21-sæsonen…

VI SKAL IGANG med et vildt fedt Superliga-forår, som er tæt på at være historisk. Det er kun sket en gang tidligere i hele Superligaens historie, at der har været tre point mellem nr. tredjesidst og nr. fire efter 17 runder.

Det var i 2002/03, hvor det også var bemærkelsesværdigt og en sjov detalje, at klubberne på pladserne tre-seks var AaB, Esbjerg, FCN og OB efter 17 runder - og de endte alle sammen på placering tre til seks - bare ikke i samme rækkefølge.

Superligaen er et åbent hav af ubesvarede spørgsmål i dette forår. Et af de vigtigste er selvfølgelig, om FCN holder hele vejen hjem og kan lade sig krone som danske mestre?

Det er selvfølgelig småarrogant, men jeg glemmer lige Viborg, og så har FCN et forspring på otte point til FC København - og det er selvfølgelig en kæmpe fordel - men jeg tror alligevel ikke, at Farum-holdet holder hele vejen hjem.

DET ER FAKTISK ikke, fordi at jeg synes, FCN er svækket i forholdet til efteråret. Jo, de mister Superligaens topscorer og Efterårets Profil i Tipsbladets store kåring, Andreas Schjelderup, og det nemme svar ville være ja til svækkelsen, men jeg hopper ikke med på den fortælling om, at det skulle være en kæmpe svækkelse.

I min verden er Emiliano Marcondes en skarp erstatning, der oven i købet kommer med erfaring fra udlandet. Jeg ved godt, at hans ophold i FC Midtjylland ikke var nogen kæmpe succes, men her forventer jeg, at han langt hurtigere bliver integreret i klubben, som han tidligere har spillet 112 Superligakampe, scoret 37 mål og stået for 13 assister.

Selvfølgelig skal alt spille for Marcondes, hvis han skal overgå Schjelderup, der nettede 10 gange i 17 kampe, for Marcondes har kun 15 kampe til det. Men Marcondes er jo også fuldstændig afhængig af, at alt spiller for FCN, som det gjorde det i efteråret. Ellers vil en sammenligning med Schjelderup være til den uretfærdige side.

Man kan jo altid klandre FCN for ikke at beholde Schjelderup et halvt år mere og dermed stå stærkt til guldkampen, men den køber jeg ikke. Når pengene er så store, når strategien bliver fulgt så stringent - og Schjelderup selv vil afsted - så er der ikke så meget at betænke sig på.

JEG HAR JO ALTID sagt, at man ikke vinder noget med mælketænder, men selv FCN er nu kravlet længere op, når det handler om gennemsnitsalderen på startformationen.

I sidste kamp mod AaB i efteråret var den 22,6 år - og får endnu et lille nyk op, når Marcondes erstatter Schjelderup. Stadig et ungt hold, men ikke et juniorhold, trods alt, men heller ikke det gør dem til mestre.

Så er der trænerskiftet, der udefra set virkede som det mest mystiske skifte nogensinde i Superligaen. Et tophold uden ballade på de indre linjer, der pludselig skifter træner midt i sæsonen, jamen, jeg har aldrig hørt om det, men griner over hele femøren over det.

Der er kun grund til at smile lidt over, at FCN virkelig gør tingene på deres egen måde, og jeg er helt solgt over Flemming Pedersens forklaring på, at Johannes Hoff Thorup skulle tage over: Han er bedre end mig, sagde Pedersen iskoldt.

Jeg har aldrig, aldrig, aldrig - som I aldrig nogensinde - hørt en træner, der stopper sige, at afløseren er bedre end dem selv. Det viser igen, hvor fantastisk Flemming Pedersen er.

DET HØRER SELVFØLGELIG også med til historien, at FCN kan lave det trænerskifte, fordi det ydre pres nærmest ikke eksisterer. Der er jo ingen fans, der går amok, hvis mesterskabet ikke kommer i hus - og de vil ikke skyde på netop det faktum, at man skiftede træner helt uden grund.

Det er både FC Nordsjællands privilegie og forbandelse. At de fremstår “uinteressante”, men kan arbejde i fred og ro.

Tilbage til mesterskabskampen hvor min påstand er den, at FCN har scoret resultater over evne.

KIGGER VI PÅ expected goals, som klubberne godt kan li’ at bruge, når det passer ind i ligningen, kan jeg konstatere, at FCN har scoret flere mål end forventet, at et målsnit på 1,7 per kamp har givet pænt med point, men ikke mindst at en brølstærk defensiv har været FCN’s vej til at score mere end to point per kamp i snit.

Det sidste har været nøglen til succes og gennemsnittet på 0,76 indkasserede mål i snit per kamp er det næstbedste nogensiden for FCN. Kun overgået af mesterskabssæsonen 2011/12, hvor tallet var 0,66.

Alt det tror jeg ikke på kan fortsætte. Nu kan FCN ikke længere være undertippet, og flere af de andre Superliga-hold med FCK i spidsen må have læst FCN bedre, end de gjorde i efteråret.

FC Nordsjælland skal nok vinde grundspillet, men guldet må de undvære.

SKULLE DET NU alligevel ende med, at mit nedrykningstruede hold fra FCN ender med at blive danske mestre, så skal jeg nok tage traveskoene på, hoppe i FCN’s kampuniform og tage vandreturen fra Aarhus til Farum.

Her popper jeg så en magnum-Champagne sammen med Flemming Pedersen og Johannes Hoff Thorup, hvis han da er gammel nok til alkohol…

Fotos: Getty Images