Video : Tipsbladet
Skandinavien

Anders Christiansen i skænderi med FCK-legende

Der bliver også talt med store bogstaver efter slutfløjt.

Den skånske danskerklub Malmö FF spillede søndag første runde i den svenske pokalturnering, hvor de slog Skövde med 2-0 - og her er sidstnævnte klubs cheftræner den store FC København-legende Tobias Linderoth.

Han kom i undervejs i opgøret i et hidsigt skænderi med Malmös danske midtbaneprofil Anders Christiansen. Det skriver det svenske medie Fotbollskanalen, som kan berette om, at 'AC' var i kontakt med Skövde-bænken flere gange.

Danskeren peger i et efterfølgende interview på, hvad han mener om Linderoth.

- Først og fremmest skal han ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Det er min træner, der skal gøre det. De gik over stregen. Hver gang vi lavede en tackling - uanset om den var 'fair' eller ej, så stod hele deres bænk og skreg. Også trænerne, siger han og fortsætter:

- Så jeg gik roligt ud og sagde, at det er okay, at man spiller hårdt, men at de ikke skal skrie hver gang, der var en duel mod dem. Det var det eneste, lyder det fra Anders Christiansen.

Linderoth selv peger på, at det var Christiansen selv, der opsøgte ham i kampen, og han bemærker endvidere, at hvis man er anfører, så forpligter det også, at man skal være et forbillede.

- så kan man ikke opsøge modstandere og skændes. Når folk taler til mig, så svarer jeg tilbage. Det gør jeg normalt. Jeg ignorerer ikke folk normalt, og jeg hører ikke på lort, siger han og understreger, at det er, hvad der sker på en fodboldbane med henblik på, at der var tale om følelser.

I Malmö har man også Søren Rieks i truppen, som man dog passer på for tiden. Læs mere om det her.