Video : Tipsbladet
Skandinavien

- Vi ville have ham, inden han tog til Brøndby

Djurgården har længe haft et godt øje til Oskar Fallenius.

Oskar Fallenius fik aldrig sit gennembrud i Brøndby IF.

Derfor har man sendt ham retur til hjemlandet, hvor Djurgården har købt ham fri for angiveligt 1,3 millioner kroner. Beløbet kan ifølge Transfermarkt stige til knap to millioner kroner.

21-årige Oskar Fallenius forlader Brøndby IF efter to år i klubben, hvor man hentede ham i Brommapojkarna tilbage i januar 2021. Dengang var Djurgården også ude efter ham.

- Hvis vi spoler tiden tilbage, så var først og fremmest interesseret i Oskar, inden han tog til Brøndby. Vi havde gerne set ham komme den gang, men vi var slet ikke tæt på, siger Djurgårdens sportsdirektør, Bosse Andersson, til FotbollDirekt.

Nu er de så lykkedes dem at få fingrene i Oskar Fallenius, som sidste år var udlejet til IK Start i Norge. Her leverede han ganske pænt med mål og assists, men det bragte ham ikke tættere på spilletid i Brøndby IF.

Nu vender han så hjem til Sverige, hvor han tidligere har været en stor profil for Brommapojkarna. I 2020 scorede han 16 mål for klubben, inden Brøndby IF købte ham fri.

På den københavnske Vestegn noterede offensivspilleren sig for to scoringer i 13 kampe.