Video : Tipsbladet
Champions League

Ancelotti forbavser: Han er verdens bedste spiller

Ifølge Carlo Ancelotti er Vinicius den bedste spiller i verden.

Karim Benzema vandt Ballon d'Or tilbage i oktober, men ifølge Carlo Ancelotti er Real Madrid-kaptajnen ikke længere verdens bedste spiller. 

Efter onsdagens 1-0-sejr over Liverpool i Champions Leagede pegede italieneren i stedet på en anden Real Madrid-stjerne som planetens bedste spiller. 

Her argumenterede Carlo Ancelotti nemlig for, at Vinicius i øjeblikket er verdens bedste. 

- I mine øjne er han det. Han var farlig hver eneste gang, han forsøgte at komme fremad, lød det, ifølge The Athletic, fra Carlo Ancelotti. 

Den 22-årige Vinicius endte sidste år som nummer otte i Ballon d'Or-afstemningen. 

Med den samlede 6-2-sejr over Liverpool er Real Madrid nu med i bowlen, når der fredag trækkes lod til kvartfinalerne i Champions League. Her skal Real Madrid møde enten Manchester City, Bayern München, Napoli, Chelsea, Inter, Milan eller Benfica. 

Ancelotti er dog lidt ligeglad med, hvem Real Madrid ender med at trække. 

- Jeg har ingen præferencer. Målet er at vinde Champions League, og hvis man skal opnå det, så skal man vinde kvartfinalen, semifinalen og finalen. Jeg er glad for, at Italien har tre hold i kvartfinalerne. Det er et meget positivt tegn for italiensk fodbold, siger Ancelotti. 

Real Madrids næste kamp er på søndag, hvor der venter en udekamp mod Barcelona i La Liga.