Video : Tipsbladet
Premier League

Roy Hodgson kan gøre chok-comeback i PL-klub

Den aldrende træner kan vende tilbage på trænerbænken.

Roy Hodgson har efterhånden været på pension siden sidste sommer, hvor han stoppede i Watford, men nu kan den 75-årige herre vende tilbage til træningsbanen.

For Roy Hodgson er et emne i Crystal Palace, som tidligere fredag stak Patrick Vieira en fyreseddel.

Det melder Daily Mail.

Godt nok overtager klubbens U21-træner Paddy McCarthy styringen og vil stå i spidsen, når Crystal Palace skal på en vanskelig opgave i weekenden mod Arsenal.

Men klubbens formand Steve Parish vil tage et kigge over trænerlandskabet de kommende dage, og her er Roy Hodgson en mulighed, som klubben vil overveje. 

Roy Hodgson har et stort navn i London-klubben, som han kender særdeles godt efter sine godt fire år på sidelinjen fra 2017 til 2021. Det er også derfor, at man kan finde på at hive den gamle kending ind. 

Det mest sandsynlige er dog, at McCarthy får chancen frem til sommer for at bevise, at han kan gøre jobbet til sit. 

Meget kan dog ske, og fordelen ved Hodgson er i hvert fald, at de ikke skal ud og købe ham fri i en anden klub.