Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Flere engelske klubber jagter 'AC'

Ifølge ESPN er der flere klubber i Premier League, der lurer på at hente Andreas Christensen.

Andreas Christensen har været en kæmpe succes i Barcelona i denne sæson, og på den baggrund burde der ikke være den mindste tvivl om, at danskeren også er at finde i den spanske klub efter sommerferien. 

Alligevel har der i den spanske presse i de seneste dage været en hel del rygter om et muligt salg af Andreas Christensen til sommer. Avisen Sport har skrevet om et muligt 'upopulært' salg af Andreas Christensen, der har været en stor gevinst for Xavi i denne sæson. Årsagen er, at den danske landsholdsstjerne er at de mest oplagte salgsobjekter i den økonomisk pressede storklub. 

Også ESPN har nu skrevet om Andreas Christensens situation i Barcelona. 

- Barcelona-forsvareren Andreas Christensen tiltrækker interesse fra flere Premier League-klubber, fortæller kilder i den catalanske klub til ESPN.

ESPN har talt med en kilde tæt på Andreas Christensen, der peger på, at danskeren ingen intentioner har om at forlade Barcelona, hvor han er faldet godt til. 

Barcelona har heller ikke et ønske om at sælge, men ifølge ESPN peger kilderne i den spanske klub på, at et salg ikke kan udelukkes fuldstændigt på grund af den økonomiske situation i klubben. 

Ifølge ESPN er Barcelona nødt til at skrabe over 1,1 milliarder kroner sammen for at opleve op til de økonomiske fairplay-regler i La Liga.