Video : Tipsbladet
Europa League

I tårer: Stjernekeeper udgår med brystsmerter

Juventus-keeperen havde vanskeligt ved at trække vejret, men har det fint igen.

Wojciech Szczęsny oplevede torsdag aften noget, som ingen ønsker. 

Den polske Juventus-målmand måtte udgå mod slutningen af første halvleg i hjemmekampen mod Sporting CP med brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. 

Det melder flere internationale medier. 

Landsholdsmålmanden var i tårer, da han forlod banen.

Få minutter før pausen måtte Szczęsny have lægehjælp. Inden da havde han rørt sit bryst flere gange. 

Der gik ikke længe, før Juventus-lægerne besluttede, at Szczęsny skulle forlade banen. Han formåede selv at gå ud, men var tydeligt berørt og i tårer. Han havde også en kort samtale med træner Massimiliano Allegri, inden han gik ned i tunnellen.

Szczęsny har efterfølgende gennemgået en ECG-scanning, hvis resultater er gode nyheder for ham og Juventus. Klubben har meldt ud, at han igen har det fint.