Video : Tipsbladet
Bundesliga

Officielt: Hertha henter ung dansk målmaskine

Bundesliga-nedrykkerne har nu præsenteret den 18-årige dansker.

Det har længe været forventet, at den 18-årige FC Midtjylland'er Gustav Ørsøe Christensen skifter heden ud med Hertha Berlin. Det er nu noget, som den tyske hovedstadsklub har offentliggjort.

Det sker på Herthas hjemmeside, hvor der bliver fortalt, at han har skrevet under på en kontrakt frem til 2027.

Det er desuden noget, som sportsdirektør i Berlin-klubben Benjamin Weber er glad for at have fået på plads.

- Gustav er en talentfuld og spændende kantspiller, der indeholder en masse fart, kampånd og beslutsomhed. Han har præsteret exceptionelt godt gennem årene i ungdomsfodbold, go han har vist, hvor farlig han er foran målet samt hans samlede potentiale, siger han og fortsætter:

- Vi er overbeviste om, at han vil fortsætte denne udvikling i en Hertha-trøje, lyder det fra Weber.

Gustav Ørsøe Christensen har da også været voldsomt medvirkende i det U19-mesterskab, som FCM senest har sikret. I 34 af scoringerne var en del af det fordelt på 31 mål og tre assister fra hans side.

På U-landsholdene har han lavet15 mål i 25 landskampe indtil videre på niveauerne fra U15 til U19.

Hertha Berlin skal i næste sæson spille i den næstbedste tyske række, da det i denne sæson endte med en sidsteplads i Bundesligaen.

Det er dog begrænset hvor meget FC Midtjylland kommer til at tjene på skiftet. Læs mere om det her.