Video : Tipsbladet
Bundesliga

Sparekniven svinges: Stor Bayern-udrensning på vej

En lang række spillere kan være på vej væk fra Bayern München denne sommer.

Det endte med et mesterskab i sidste øjeblik, men der har alligevel været tale om en tumultarisk sæson i Bayern München. 

Cheftræner Julian Nagelsmann blev sparket på porten i marts, og for nyligt røg direktør Oliver Kahn og sportsdirektør Hasan Salihamidzic så samme vej. 

Ifølge Bild er udreninsningen dog kun lige begyndt i Bayern München. Mediet peger nemlig på, at den sydstyske storklub denne sommer kan sige farvel til hele syv spillere, herunder flere stjernenavne. 

Der er tale om Sadio Mané, Leroy Sané, Serge Gnabry, Bouna Sarr, Marcel Sabitzer, Lucas Hernández og Leon Goretzka, som alle kan være fortid i Bayern München efter sommerferien. 

Lucas Hernández har angiveligt fået tilbudt en fem-årig kontrakt af Paris Saint-Germain, mens Leon Goretzka fik begrænset spilletid i slutningen af sæsonen. 

Ifølge Bild har Bayern München-præsident Herbert Hainer til gengæld gjort det klart, at de tyske mestre er klar til at betale op imod 750 million kroner for den rette spiller. 

Den engelske landsholdsprofil Declan Rice siges at være et varmt emne i Bayern München, idet Thomas Tuchel angiveligt har et godt øje til West Ham-stjernen.