Jacob Nielsen: AGF for stor til at sige nej til
Illustration
1. division

Jacob Nielsen: AGF for stor til at sige nej til

Der findens ikke en anden dansk klub, jeg hellere ville arbejde for, siger den nytiltrådte AGF-direktør Jacob Nielsen.

Jacob Nielsen blev mandag præsenteret som ny direktør i AGF i et opsigtsvækkende skifte fra Randers FC, hvor han har været direktør i 12 år. 

Nu gælder det imidlertid nye udfordringer for Nielsen, der tidligere har været AGF's skarpeste lokalrival, men nu hylder sin nye klub. 

- Det er en stor udfordring. For stor til at sige nej til. Det tiltrækkende er potentialet i AGF. Der er naturligvis to store udfordringer, det sportslige og det økonomiske. Jeg kan helt ærligt sige, at der ikke findes en anden dansk klub, jeg hellere ville arbejde for, siger Jacob Nielsen til JP Aarhus. 

Han har store ambitioner om at føre AGF fremad i dansk fodbold.

- Jeg drømmer om, at vi bliver danske mestre. Nej, det er ikke en drøm. Det er en målsætning. Men sådan havde jeg det også i Randers FC, så lad venligst være med at lave store overskrifter ud af de, siger Jacob Nielsen. 

Jacob Nielsen tiltræder i AGF den 1. juli.