Video : Tipsbladet
1. division

Officielt: Rodic klar for Hammarby

Vladimir Rodic skifter fra Silkeborg IF til Hammarby i Allsvenskan.

Der har i et par dage floreret rygter om, at Vladimir Rodic skulle være på vej tilbage til Sverige, hvor Hammarby skulle være klar til at købe ham fri af Silkeborg IF.

Og den handel er nu blevet officiel.

Begge klubber meddeler således på deres respektive hjemmesider, at Rodic skifter til Hammarby på en aftale, der løber i tre og et halvt år.

Selv om Rodic var en af Silkeborg IF's profiler i foråret, er cheftræner Peter Sørensen tilfreds med handlen.

– Rodic er en god spiller, der kom til os på et godt tidspunkt og leverede varen. Nu har vi fået mulighed for at lave en god økonomisk handel i en situation, hvor det så ud til at Rodic ikke havde så meget mere at give os. Vi har fået det, vi kunne få fra ham, og da Hammarby samtidig kom med et fint tilbud, var beslutningen ikke så svær at træffe, siger Peter Sørensen til klubbens hjemmeside.

Rodic nåede at spille i SIlkeborg IF i et halvt år, hvor det blev til 23 kampe og syv mål. Han har tidligere optrådt i Allsvenskan for Malmö FF.