Vejle-boss varsler forstærkninger: Vi vil hente fire-fem nye spillere
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Vejle-boss varsler forstærkninger: Vi vil hente fire-fem nye spillere

Kort tid efter oprykningen kom i hus var Vejles sportschef Jacob Krüger klar til at afsløre, at han allerede nu leder efter nyt blod til truppen.

Vejles nyoprykkede mandskab kan se frem til en række forstærkninger til den kommende sæson, hvor holdet igen er med i Superligaen efter en årrække i landets næstbedste række.

Det fortæller Vejle-sportschefen Jacob Krüger i et interview med Ekstra Bladet, hvor han lover et markant løft til klubben på spillersiden.

- Vi har økonomisk mulighed for at hente fra en hylde, der er ganske høj. Og det vil vi udnytte til at hente fire-fem mand. Jeg er meget, meget tilfreds med vores defensiv. Så det er først og fremmest på den offensive front, der skal handles, siger Krüger.

Han påpeger dog, at man både har spillere som Louati og Allan Sousa i offensiven, men at der er brug for endnu mere. Derfor handler det nu for Jacob Krüger at bygge på, så holdet er rustet til Superligaen.

Jacob Krüger har tidligere på sæsonen solgt Dominiuc Vincius til kinesisk fodbold, og han kommer endvidere ind på, at spillere som Louati og Sousa er typer, som kan blive sikre salgsobjekter for VB.

Det er ni år siden, at Vejle sidst spillede med i landets bedste række, og oprykningen kom endeligt på plads i sidste spillerunde af 1. division, hvor 'Jyllands rubin' var på besøg på Lerpytter i Thisted. Her skulle Vejle blot have ét point for at sikre sig oprykning, men de vandt med 2-0 og satte dermed tyk streg under deres sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.