PSV-målmand: Vi var det bedste hold i sæsonen
Benelux

PSV-målmand: Vi var det bedste hold i sæsonen

PSV-keeper Jeroen Zoet mener, at hans mandskab var det bedste i denne sæson, selvom det var Ajax' mesterskab at tabe.

I går skulle Ajax egentlig bare besejre De Graafschap, og så var de blevet hollandske mestre. Det skete imidlertid ikke. Frank De Boers mandskab fik kun 1-1 i Doetinchem, og så tog PSV over og blev hollandske mestre. Ajax havde ellers en bedre målscore, der ville have gjort, at de var blevet mestre, hvis de havde slået De Graafschap.

Men spørger man PSV-keeper Jeroen Zoet, er det kun fortjent, at mandskabet fra Eindhoven er hollandske mestre. 

- Scenariet om, at vi ville vinde, og at Ajax kun ville få 1-1 mod De Graafschap. Når man tænker over det, tænker man først: Drømme er løgne. Men det er virkelig sket.

- Sidste år vidste vi, hvordan vi ville blive mestre. I år er det sket på sidste spilledag. Det er mere end fortjent. Vores hold var det bedste i år. Heldigvis er det også blevet bevist til sidst, siger Zoet til fcupdate.nl. 

De indbyrdes opgør mellem PSV og Ajax sluttede 2-1 til PSV i Amsterdam, 2-0 til Ajax i Eindhoven.