Schøne matchvinder i Ajax-sejr: Nu nummer fem på topscorerlisten
Foto: Getty Images
Benelux

Schøne matchvinder i Ajax-sejr: Nu nummer fem på topscorerlisten

Lasse Schøne lavede søndag endnu en scoring for Ajax, der vandt med 2-1 over AZ Alkmaar

Ajax fik søndag eftermiddag en sejr på 2-1 over AZ Alkmaar, hvor den danske landsholdsspiller Lasse Schøne spillede en stor rolle for den hollandske hovedstadsklub. Han sørgede nemlig for sejrsmålet.

Det begyndte ellers skidt for Ajax, som efter 25 minutter gjorde Alkmaar det til 1-0, da Jahanbakhsh sparkede et straffespark jernhårdt i mål.

Men lige inden de to hold gik ud til pause-te, så kunne den hjemvendte Klaas-Jan Huntelaar udligne for Ajax, da han kunne omsætte et indspil i feltet til mål, og så var der balance i regnskabet. Huntelaar var dog langt fra færdig med at være i centrum.

For fem minutter inde i anden halvleg gik han ned i feltet efter en dyst i feltet. Det fik dommer Makkelie til at pege på straffesparkspletten, og her er det Lasse Schønes opgave at få den slags chancer lavet om til scoringer. Og det gjorde han. Stensikkert fik han sendt bolden i netmaskerne til 2-1.

Det var endvidere Schønes ottende scoring i Æresdivisionen i denne sæson, som sender ham op på femtepladsen på den hollandske topscorerliste.

Det blev med få minutter tilbage af opgøret sværere for AZ Alkmaar, da Jonas Svensson fik sit andet gule kort i kampen og fik marchordre. Herefter fik kampen lidt mere dansk islæt, da Kasper Dolberg blev skiftet ind i de allersidste minutter.

Sejren betyder, at Ajax nu er fem point efter PSV på førstepladsen, og i næste runde møder Ajax på juleaften Willem II. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.