De Bruyne: Jeg mistede min spilleglæde
Illustration
Bundesliga

De Bruyne: Jeg mistede min spilleglæde

Kevin De Bruyne blev overtalt til at blive i Chelsea af José Mourinho i sommer, men det blev aldrig et lykkeligt partnerskab mellem de to. 

Kevin De Bruyne regnes for mange for et af de største midtbanetalenter i fodboldverdenen. Og det var da også derfor, at belgieren skiftede Genk ud med Chelsea i 2012. 

Men eventyret blev aldrig en succes. Udlejninger, manglende spilletid og et udbytte på tre kampe på førsteholdet var, hvad det blev til. Nu er De Bruyne at finde i tyske Wolfsburg, hvor han kan se frem til at blive en vigtig del af holdet. Den 22-årige belgier fortæller om en hård tid i Chelsea, hvor José Mourinho spillede en hovedrolle.

- I sommer overbeviste han mig om at blive, selv om der var et godt bud fra Dortmund på bordet. Jeg snakkede også med Atletico Madrid, men jeg var ikke sikker på spilletid der. Jeg forlod dog ikke Chelsea for at komme med til VM, det kan være overstået på tre kampe, men på grund af, at jeg havde mistet spilleglæden, siger De Bruyne i et interview med den belgiske avis Het Laatste Nieuws. 

De Bruyne blev af Mourinho kritiseret for ikke at træne hårdt nok. Og der var også åbenlys kritik efter de få kampe, De Bruyne fik chancen i. 

- Min forberedelser til sæsonen var god, det var min første kamp også, men jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg mistede min plads efter kampen mod Manchester United. Jeg har aldrig spurgt Mourinho, og han har aldrig sagt til mig, at jeg træner dårligt. 

- Det er en skam, at han på et pressemøde sagde, at jeg ikke gjorde det godt nok på træningsbanen. Det er ikke mig. Jeg giver mig altid 100 procent til træning. De bemærkninger skabte en forkert billede af mig, lyder det fra den nu tidligere Chelsea-spiller. 

Kevin De Bruyne har skrevet en kontrakt med Wolfsbrug, som gælder frem til 2019.