Holger Badstuber atter klar til comeback
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
Bundesliga

Holger Badstuber atter klar til comeback

Efter fem måneder på sidelinjen, er Holger Badstuber klar til comeback for Bayern München.

Det bliver en speciel aften, når Bayern München, med den tidligere AC Milan-træner Carlo Ancelotti i spidsen, tager i mod netop den italienske storklub i en venskabskamp. 

Men ikke kun fordi, at Carlo Ancelotti står over for sin gamle klub. Også fordi at Holger Badstuber står foran et comeback for klubben efter fem måneder på sidelinjen. 

- Jeg vurderer, at han kan starte ude i sit comeback i morgen, og klare 30-40 minutter, siger Ancelotti og bakkes op af Phillip Lahm:

- Han har været igennem sådan en lang periode af lidelse, men nu er han tilbage med os fra starten af sæsonen. Jeg vil være glad, når han på et tidspunkt er tilbage ved min side på banen.

Den 27-årige klubmand Holger Badstuber har været i Bayern München siden 2002.