Video : Tipsbladet
Bundesliga

Stuttgart henter offensiv midtbanespiller i Schweiz

Bundesliga-oprykkerne fra Stuttgart bekræfter søndag, at man har sikret sig Chadrac Akolo fra FC Sion.

VfB Stuttgart måtte tilbringe den seneste sæson i de næstbedste tyske række. Traditionsklubben er dog tilbage i det fineste selskab efter en 1. plads i 2. Bundesligaen, og nu gælder det om at opruste så meget, at Stuttgart ikke må en ny tur ned. 

Søndag kunne Stuttgart bekræfte en offensiv midtbanespiller, da man hentede 22-årige Chadrac Akolo i FC Sion. Stuttgarts ye nummer 19 kommer oprindeligt fra Congo, og han er hentet til på en fire-årig aftale. 

En aftale der glæder hovedpersonen selv: 

- Jeg har haft en rigtig god tid i Schweiz, som jeg er meget taknemmelig for. Nu ser jeg frem til de nye udfordringer, der venter i Bundesligaen hos Stuttgart. Jeg kommer til at lære mine nye holdkammerater godt at kende på den kommende træningslejr og over de kommende uger. Jeg vil gøre mit for at bidrage til en god sæson, siger Chadrac Akolo til klubbens hjemmeside.

Også i Stuttgart-toppen er der glæde over signingen.

- Chadrac Akolo er en spiller, der har udviklet sig meget over de seneste to sæsoner. Vi mener, at han er der nu, hvor han kan tage sine næste skridt i Bundesligaen. Han er bedst i det offensive, hvor han kan levere assists, mens han også selv kan score en del mål, siger klubbens sportsdirektør Jan Schindelmeister.

Den nye spiller fra Congo har været i FC Sion siden 2014, hvor han det ene år var udlejet til Neuchâtel Xamax i Schweiz.