Galatasaray - Juventus bliver spillet i dag
Illustration
Champions League

Galatasaray - Juventus bliver spillet i dag

Galatasarays kamp mod Juventus i aftes i Champions League blev afbrudt i det 31. minut på grund af sne over Istanbul. Kampen bliver spillet færdig i dag fra klokken 14.00.

Galatasaray og Juventus skulle i aftes afgøre mellem sig, hvem der skal med Real Madrid videre i Champions League, men kampen blev afbrudt i det 31. minut ved stillingen 0-0 på grund af kraftig sne over Istanbul.

UEFA meddeler dog, at kampen bliver spillet færdig i dag med kampstart klokken 14.00. De spiller de sidste 59 minutter, og der bliver altså ikke tale om en helt ny kamp. Juventus har seks point på andenpladsen i puljen og kan nøjes med uafgjort for at komme videre til 1/8-finalerne, mens Galatasaray skal bruge en sejr.

Juventus og Galatasaray spillede 2-2 i deres første opgør i Torino.