Guardiola fremhæver akademi efter smal sejr
Foto: Alex Livesey/Getty Images
Champions League

Guardiola fremhæver akademi efter smal sejr

Pep Guardiola talte i positive vendinger om Manchester Citys akademi efter 1-0 sejren over Feyenoord.

Manchester City har banket mål ind efter behag i både Premier League og Champions League i denne sæson, men tirsdag lignede det længe en nulløsning hjemme på Etihad mod hollandske Feyenoord, der havde Nicolai Jørgensen på bænken fra kampens start.

I kampens døende minutter tog Raheem Sterling dog sagen i egen hånd og afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel. Det placerer City i toppen af gruppen med maksimum point forud for den sidste spillerunde.

Sejren glæder manager Pep Guardiola, selvom den var længe undervejs:

- En sejr er bedre end slet ikke at vinde. I første halvleg kunne vi have været bedre, men nogle gange er det svært. Især når du har vundet en masse kampe, og du allerede er kvalificeret. Vi havde dog chancen for at ende øverst, og den tog vi.

- Man bliver nødt til at have tålmodighed i disse kampe. Det er normalt. Men vi vinder stadig, Raheem (Sterling red.) scorede et fremragende mål og i den sidste ende, viser vi, at vi stadig kan vinde kampe, fortæller Guardiola til Manchester Citys hjemmeside.

Den spanske succestræner roser desuden den engelske klubs akademi, efter at 17-årige Philip Foden og 18-årige Brahim Diaz kom på banen tirsdag:

- Der skal lyde et stort tillykke til vores akademi. Klubben kan være meget stolt. Vi havde en en 17-årig og en 18-årig med i Champions League, og havde resultatet været mere komfortabelt, ville de også have fået flere minutter, lyder det fra Pep Guardiola.

Nicolai Jørgensen kom ind fra bænken og fik de sidste tyve minutter for Feyenoord.

I weekenden skal Manchester City på besøg hos oprykkerne fra Huddersfield Town.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.