Video : Tipsbladet
Champions League

Gündogan: Klopp er en fantastisk træner

Ilkay Gündogan har kun ros til overs for sin tidligere træner, Jürgen Klopp, men håber, at han selv kan vinde Champions League med Manchester City i år.

Når Manchester City og Liverpool tørner sammen i Champions League-kvartfinalerne, bliver det et gensyn mellem Manchester Citys midtbaneprofil, Ilkay Gündogan, og Liverpool-træneren Jürgen Klopp.

De kender hinanden fra deres fælles tid i Borussia Dortmund, hvor de vandt et tysk mesterskaber og nåede Champions League-finalen i 2013. Gündogan har derfor også kun ros til overs for sin tidligere træner.

- Jürgen Klopp er en fantastisk træner. Han kan motivere sit hold før alle kampe, ligegyldigt om det er venskabskamp eller en Champions League-finale. Han ved, hvordan han skal håndtere sine spillere, hvordan han skal behandle dem, og hvordan har skal motivere dem, og det beviser han igen i Liverpool, fortæller midtbaneprofilen ifølge UEFA.com.

Da både Klopp og Gündogan stadig var i Dortmund, nåede de Champions League-finalen i 2013. Den endte imidlertid med et nederlag til Dortmund, og Gündogan håber, at han kan få revancheret det med Manchester City i år.

- Jeg er heldig, at jeg spiller på et hold, der er godt nok til at komme i Champions League-finalen. Vi håber på og vil give alt for at komme i finalen i år, og måske kan jeg revanchere nederlaget fra 2013 og vinde denne gang. Det ville være den bedste følelse nogensinde.

Det første opgør spilles i Liverpool onsdag.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.