Video : Tipsbladet
Champions League

Inter bekræfter: Alexis Sanchez er blevet opereret

Onsdag morgen besluttede læger i Barcelona, at Alexis Sanchez skulle opereres. Senere samme dag fandt operationen sted, og den forløb efter planen, skriver Inter på deres hjemmeside.

Efter en skuffende tid i Manchester United skiftede Alexis Sanchez til Inter på en etårig lejeaftale i håbet om karrieren tilbage på rette spor.

Det ser nu ud til at må vente til næste år, eftersom Alexis Sanchez måtte udgå med store smerter i anklen i landskampen mellem sit land Chile og Colombia.

Inter skriver på klubbens hjemmeside, at Alexis Sanchez tog et fly til Barcelona for at blive undersøgt onsdag morgen. Undersøgelsen blev foretaget af Dr. Ramon Cugat. Han kunne bekræfte klubbens frygt for, at Alexis Sanchez ankel har været gået af led, hvilket har skabt skader i foden.

Efter undersøgelsen blev det besluttet, at man ville operere Alexis Sanchez samme dag. Klubben skriver, at operationen allerede har fundet sted, og den gik som planlagt.

Klubben har endnu ikke skrevet, hvor lang tid Alexis Sanchez vil sidde ude. Tidligere har Chiles landstræner, Reinaldo Rueda, været ude og spå om to til tre måneder.