Video : Tipsbladet
Champions League

Mike Jensen og Rosenborg overvandt forskrækkelse i Champions League-kvalifikationen

De kom bagud i første halvleg, men i resten af kampen var der ingen ko på isen for Rosenborg, der er videre til næste runde i Champions League-kvalifikationen.

Hvad der lignede en stille dag på kontoret for den danske Rosenborg-kaptajn Mike Jensen og hans norske mandskab endte alligevel med at blive noget hårdere arbejde end ventet.

Med 3-1 i det førte opgør på udebane havde Rosenborg nemlig sikret sig et godt udgangspunkt i Champions League-kvalifikationen mod slovenske Maribor. Men i aftenens opgør i Norge var det alligevel slovenerne, der bragt sig foran og kunne gå til pause foran 0-1.

Meget mere spændende blev den kamp dog aldrig, for i løbet af det første kvarter af anden halvleg formåede Rosenborg at vinde kampen til 2-1. Nordmændene øgede til 3-1 og lukkede således kampen med samme resultat som i første opgør. Mike Jensen spillede 87 minutter af opgøret.

Rosenborg møder i næste runde kroatiske Dinamo Zagreb eller ungarske Ferencvaros om en plads i Champions League-gruppespillet.