• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM Anders Dehn

Doping-hammeren falder over Rusland: Udelukkes fra VM

Foto: Getty Images

Det internationale antidoping-agentur, WADA, har udelukket Rusland fra international idræt i fire år. Det gælder eksempelvis VM i 2022, men næppe EM til sommer, hvor landet er i Danmarks gruppe.

Af Anders Dehn

Rusland har snydt og bedraget, har det internationale antidoping-agentur, WADA, konkluderet. Først dopede en række russiske atleter sig, så hjalp staten med at skjule det, og da det blev opdaget, forfalskede russerne bevismateriale.

Derfor har WADA mandag formiddag idømt landet en fire år lang udelukkelse fra international idræt. Det betyder eksempelvis, at Rusland er ikke kan deltage ved OL til sommer eller fodbold-VM i 2022. I hvert fald ikke under russiske flag. Nogle atleter får givetvis lov til at stille op under neutralt flag, hvis de kan bevise, at de ikke har været dopet.

Til gengæld er der stor sandsynlighed for, at dommen ikke får nogen betydning for EM-slutrunde til sommer, som Rusland er delvis værter for, og hvor landsholdet er i gruppe med Danmark.

Det skyldes, at EM er ikke er et stort flersportsarrangement som OL, ej heller et verdensmesterskab. Det hører i stedet til i kategorien "regional eller kontinential mesterskab i en enkelt idræt", og sådan nogle mesterskaber er ikke omfattet af sanktionerne.

Heller ikke selv om EM målt på tilskuer- og tv-interesse overgår langt de fleste sportsbegivenheder med undtagelse af netop OL og VM i fodbold.

UEFA kan dog selv vælge udelukke Rusland, selv om forbundets hænder ikke er bundet af WADA's beslutning. Det sagde direktøren for Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen, allerede til tipsbladet.dk i november.

- Hvis det er rigtigt, hvad WADA-komitéen har fundet frem til, er det så groft, at jeg har svært ved at se, hvorfor fodbold skal gå fri.

- Man skal tænke på, at russerne har snydt omfattende og én gang modtaget en sanktion. De blev så lukket ind i varmen i januar under betingelse af at udlevere data. Nu viser det sig, at de data var manipuleret. Det er helt respektløst. De gør jo, hvad der passer dem. Så man er nødt til at slå hårdt ned, så man ikke bliver taget ved næsen af Rusland. Ingen synes, det er særlig sjovt, men hvis man ikke slår hårdt ned, er der ikke lang vej for næste land (til at snyde, red.).

Gør UEFA ikke, som DIF opfordrer til, kan det danske landshold altså se frem til at møde Rusland til sommer. Danmark er i pulje med Belgien, Rusland og Finland. Alle Danmarks tre gruppekampe spilles i Telia Parken.

Rusland har nu 21 dage til eventuelt at appellere dommen.

Superliga

Optakt: Hobro IK - Lyngby Boldklub

Den første af to gyserkampe om overlevelse i Superligaen spilles i Hobro, hvor Lyngby kommer på besøg mandag aften.

Mere Superliga

Fokus

Optakt: FC Nordsjælland - AaB

AaB kan vinde for fjerde gang i træk i Superligaen, og de møder et groggy FC Nordsjælland-mandskab. Nordjyderne har revanche til gode efter 0-4-nederlaget mod Farum-klubben i fjor.