Video : Tipsbladet
Europa League

Arsenal er klar til semifinalen i Europa League

Arsenal spillede sig videre til næste runde i Europa League med en sejr på 1-0 og samlet 3-0 over Napoli.

Napoli var nede i sækken efter at have tabt den første kvartfinale til Arsenal med 2-0, så italienerne skulle hive en stor præstation op fra hatten for at gå videre.

Fra kampens start var det dog Arsenal, som pressede mest frem, selvom det var Napoli, der skulle jagte resultatet.

Napoli fik den første store chance efter et kvarter, hvor Lorenzo Insigne på en kontraangreb endte i feltet og fik afsluttet lige på Petr Cech. Napoli fik også scoret efter 24 minutter, men der blev dømt offside i situationen.

Det var imidlertid Arsenal, som scorede kampens første mål. Alexandre Lacazette udnyttede et frispark og gjorde det til 1-0, hvilket betød, at Napoli skulle score fire mål for at gå videre.

Lige efter pausen fik Pierre-Emerick Aubameyang en kæmpe chance, da han var felt fri foran målmanden, men han misbrugte på det groveste chancen.

Napoli forsøgte ihærdigt at få vendt opgøret, men det var som om, at de bare ikke kunne få sat det sidste sammen.

Arsenal holdt stand, mens Napoli blev mere og mere tandløse. Derfor blev kampen uden flere mål, så den endte 1-0 til Arsenal.

Dermed er Arsenal klar til semifinalen i Europa League, hvor de møder Valencia. I den anden semifinale mødes Chelsea og Eintracht Frankfurt.