Arsenal tæt på kvartfinalen efter 2-0-sejr ude mod Milan
Foto: Getty Images
Europa League

Arsenal tæt på kvartfinalen efter 2-0-sejr ude mod Milan

Der skal gå en hel del galt, hvis ikke Arsenal skal gå videre til kvartfinalen i Europa League efter deres 2-0-sejr på San Siro torsdag aften.

Arsenal tog torsdag aften et stort skridt i Europa League-opgøret mod AC Milan, da de vandt udekampen på San Siro med 2-0, som må siges at være et mere end godkendt udgangspunkt til returkampen i London.

Dog var der tale om en kamp, hvor italienerne havde masser af skud, men ingen af dem havde den fornødne kvalitet til at overliste Ospina i Arsenal-målet. Derimod havde Arsenal langt større effektivitet i deres angreb.

Begge Arsenal scoringer kom i første halvleg, og det første af de to kom fra Mkhitaryans fod, da han pillede en lang bold ned fra Özil, som han efterfølgende lagde over til højre-skøjten, hvorefter han klaskede bolden i mål til 1-0.

Målet til 2-0 kom i første halvlegs overtid, da Özil igen var bagmanden. Han fandt Ramsey på kanten af offside, som løb ned mod Milan-målmand Donnarumma, som han afdriblede og siden sparkede køligt og sikkert i mål.

I anden halvleg sad AC Milan på alt, men lykkedes som nævnt ikke at få hul på bylden, som ville kunne være med til at gøre muligheder for avancement en smule bedre.

Returkampen på Emirates spilles i næste uge klokken 21.05.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.