Video : Tipsbladet
Europa League

Brormand fylder brænde på bålet i Pogbas transfersaga

Historierne om Paul Pogbas fremtid i Manchester United er mange, og nu udtaler midtbaneprofilens bror sig i transfersagaen.

Der er flere spørgsmålstegn end svar angående Paul Pogbas fremtid.

Den franske midtbaneprofil i Manchester United er i øjeblikket på vej tilbage fra en ankelskade, han pådrog sig tilbage i december.

Selvom det ikke er blevet til minutter på banen for Pogba de seneste måneder, så går snakken om hans fremtid lystigt.

Seneste udtalelse kommer fra et familiemedlem, som bekræfter franskmandens utilfredshed i den engelske storklub.

- Alle ved, at Paul gerne vil forlade Manchester United. Han vil spille Champions League og vinde titler, siger Pogbas bror til det spanske tv-program El Chiringuito. 

- Vi ved alle, at det ikke sker i Mancherster United. Vi får at se, hvad der sker til sommer.

Pogbas agent Mino Raiola har for nyligt været ude at sige, at den 26-årige midtbaneprofil til sommer kan være på vej tilbage til Juventus

Pogba spillede i Juventus i fire sæsoner fra sommeren 2012 til sommeren 2016.