Video : Tipsbladet
Europa League

Fishers tidligere holdkammerat: En fordel at møde FCK hjemme i første kamp

Når FCK og Dynamo Kiev i aften står over for hinanden i Ukraine forud for deres Europa League-kamp, vil flere af spillerne på holdene kunne genkende hinanden.

FCK-spillerne er taget til Ukraine, hvor de i aften skal møde Dynamo Kiev på Olimpiyskiy Stadium i Europa League.

Her skal danskerne spille over for uruguayanske Carlos de Pena, og det bliver en særlig kamp for ham. Og det er ikke kun fordi, at det er første sæson, at han spiller Europa League, det er også fordi, at kampen bliver et gensyn med tre spillere, han kender, fortæller han.

Læs også:Jovanovic havde aftale med tyrkisk klub inden AGF-skifte

- Det bliver en vigtig kamp mod en stærk modstander. Jeg kender to af FCK’s uruguayanske spillere. En af dem er deres angriber Michael Santos, og den anden er deres højre back Guillermo Varela. Desuden kender jeg deres venstrefløj Victor Fisher, som jeg spillede sammen med i Middlesbrough, siger venstrefløjen.

Han har respekt for FCK, fortæller han.

- FCK er et ungt men moden hold. Vi står overfor to svære kampe, både her i Kiev og i København. Forhåbentligt tager vi de tre point eller i det mindste ikke taber. Det er vigtigt at få flere point i de her opgør end dem, så vi kan komme et skridt tættere på at spille os videre i turneringen, pointerer Carlos de Pena.

Læs også:Kræftsyg Lars Høgh har fået tilbagefald: En mavepuster for mig og familien

Til at opnå det, håber han på hjælp fra omgivelserne, der gerne skal skabe en vild kulisse.

- Jeg håber, at vi får stor støtte fra fansene. Det er en fordel for os, at vi spiller den første kamp mod FCK på hjemmebane, siger han til klubbens hjemmeside.

Læs også:FCM udvider: Tilskuerpotentiale skal udnyttes, så stadion er fyldt hver gang

Læs også:Pochettino efter storsejr: Det første skridt mod at være tilbage

Læs også:Solbakken: Robert Skov forlod os på det værst tænkelige tidspunkt