Video : Tipsbladet
Generelle

Kræftsyg Lars Høgh har fået tilbagefald: En mavepuster for mig og familien

Den danske målmandslegende fortæller, at han har fået et tilbagefald i sit kræftforløb. Han er ikke bange, men det værste er at se, hvordan familien har det.

Sidste år fik den den tidligere danske landsholdsmålmand og OB-koryfæ Lars Høgh konstateret kræft i bugspytkirtlen. Fynboen har været meget åben om sit sygdomsforløb og kunne i november berette om en vellykket operation, men nu fortæller målmandslegenden, at han desværre har fået et tilbagefald.

Det forklarer Lars Høgh i et interview med Go’ Aften Danmark på TV2 onsdag aften.

Læs også:Lars Høgh er tilbage på job: I mit eget hoved er jeg rask

- Det var noget af en mavepuster for mig og min familie. Vi var der alle sammen. Jeg har været fokuseret på at blive rask og få et normalt liv igen, så da jeg fik at vide, at den var tilbage, havde jeg lige 14 dage, hvor jeg ikke vidste, hvilket ben, jeg skulle stå på, siger Lars Høgh i interviewet med Jes Dorph på TV2.

Meldingen om et tilbagefald fik han selv for seks uger siden. Han fortæller, at han føler sig mentalt stærkt og ikke bange, men at det værste er at se reaktionen hos familien

Læs også:Lars Høgh er tilbage i landsholdslejren: Den helt store målsætning

- Min familie er det vigtigste for mig, og de er bare pisse seje og kæmper med det så godt, de overhovedet kan. Jamen, uden dem ville jeg slet ikke kunne overskue at have det fokus, jeg skal have nu for at blive rask, siger Lars Høgh til TV2.

Læs også:Høgh takker OB-fansene: Støtten kom da jeg havde det allerværst

Læs også:OB hylder Lars Høgh og Miraklet i Madrid på søndag