Javier Zanetti: Regner med at Icardi er med igen mod Frankfurt
Foto: Getty Images
Europa League

Javier Zanetti: Regner med at Icardi er med igen mod Frankfurt

Icardi har ikke spillet med i de seneste Inter-kampe, men Inter-direktør Javier Zanetti er ikke i tvivl om, at angriberen snart er med igen.

I den seneste tid har det været kaotisk omkring Inter-angriberen Mauro Icardi, der har fået frataget anførerbindet i den italienske klub. Derudover har han heller ikke været en del af Milano-klubbens trupper i de seneste kampe, men Inter-direktør Javier Zanetti føler sig sikker på, at landsmanden fra Argentina nok skal vende tilbage.

Det fortæller bossen i et interview med Sky Sport Italia.

- Mauro er en vigtig spiller for os, og vi håber på, at vi kan have ham med igen, når vi møder Frankfurt i Europa League, siger han og afslører desuden, at det sandsynligvis handler om uro i omklædningsrummet, og at når sådan noget sker, så skal det ordnes internt.

Zanetti peger desuden på, at han ser et Inter-hold, som hele tiden kan blive stærkere og stærkere, og derfor ærgrer det han, at der er opstået bøvl på holdet. Derudover kommer han også ind på anførerspørgsmålet.

- Anfører igen? Beslutningen blev ikke taget let, så jeg tror ikke, at det bliver ændret igen, men jeg har ikke talt med ham om det. Jeg vil lade noget tid gå først, og så må jeg slå fast, at det er holdet, der kommer først, lyder det fra Inter-legenden.

Inter skal i den kommende weekend møde Fiorentina i Serie A. Det sker på søndag, og kampen kan følges direkte på Strive.