Lazio-træner efter EL-exit: Dommerne var dårlige
Foto: Getty Images
Europa League

Lazio-træner efter EL-exit: Dommerne var dårlige

Simone Inzaghi var ikke tilfreds med dommerpræstationen i nederlaget til Sevilla onsdag aften.

Simon Kjær og Sevilla sendte onsdag aften Lazio ud af Europa League med samlet 3-0, og efter kampen var Lazio-træneren klart nok skuffet over sit mandskab, men endnu mere skuffende var dommerpræstationen.

- Jeg forsøger ikke at finde undskyldninger, men jeg så episoden igen, og det var et straffe på Lulic. Marusic’ røde kort var også for meget. Ingen af dommerpræstationerne i de to kampe var gode, men fakta er, at vi ikke fik scoret, siger Simone Inzaghi til Lazio Style Channel.

Og selvom Lazio-træneren ikke mener, at dommerne gjorde det godt nok, så falder nederlaget alligevel tilbage på hans eget mandskab, som simpelthen manglede kvalitet foran mål.

- Vi leverede en stærk præstation, men når man ikke scorer et mål over to kampe, betyder det, at man ryger ud, fortsætter han.

Italienernes Europa League-exit betyder, at de nu kan fokusere på Serie A og Coppa Italia, og den italienske pokalturnering er et klart mål for Lazio.