Video : Tipsbladet
Generelle

Den sidste brasilianer fra VM-triumfen i 2002 stopper karrieren

Den brasilianske midterforsvarer, Lucio, stopper karrieren i en alder af 41 år.

Lucimar Ferreira da Silva - bedre kendt som Lucio - var i løbet af slut-90'erne og op i gennem 00'erne en dominerende midterforsvarer i europæisk fodbold. 

Nu har han dog endeligt besluttet at sige stop - i en alder af 41 år, har Lucio valgt at lægge støvlerne på hylden. Siden hans kontrakt blev ophævet med Juventus tilbage i 2012, har han spillet i flere forskellige brasilianske klubber. 

- Det er en speciel dag for mig. I dag slutter jeg min karriere som professionel fodboldspiller. Jeg er meget stolt og taknemmelig over for alle, der enten direkte eller indirekte har støttet gennem årene, siger han til Globo Esporte. 

Læs også:Afstemning: Hvem klarede sig bedst i transfervinduet?

Lucios kronende bedrift i løbet af karrieren må siges at være hans VM-triumf med Brasilien tilbage i 2002. Med hans pensionering er der demed ikke nogle af guld-heltene fra 2002, der stadig er aktive fodboldspillere. 

Lucio kom til europæisk fodbold i 2001, da Bayer Leverkusen hentede ham til Tyskland. Året senere nåede Leverkusen til Champions League-finalen, hvor de dog måtte se sig besejrede af Real Madrid. 

I 2004 skiftede han så Leverkusen ud med Bayern München, hvor han nåede at spille 144 kampe, før han i 2009 rykkede videre til Inter. 

Læs også:Fik ikke Jannik Vestergaard: Leicester lejer stopper i Wolves

Læs også:Officielt: Real Madrid henter spansk håb i Villarreal

Læs også:Officielt: Kevin Prince Boateng skifter klub igen

Læs også:Esbjerg-boss kryptisk om salg: Hvem ved, hvad der sker?