Video : Tipsbladet
Generelle

Hareides VM-hjælper får trænerjob i Norge

Jörgen Lennartsson arbejdede som scout for det danske landshold under VM. Nu skal han være cheftræner i Norge.

Op til sommerens VM-slutrunde blev svenske Jörgen Lennartsson hyret som scout for Åge Hareide på det danske landshold, og hans job var at hjælpe landstræneren med at analysere kommende modstandere.

Aftalen mellem Lennartsson og DBU gjaldt kun til og med VM-slutrunden, og han er dermed ikke længere en del af staben omkring det danske landshold. I stedet er han tilbage i rollen som cheftræner.

Jörgen Lennartsson er således blev ansat som ny mand i spidsen for Lillestrøm, der huserer i den tunge ende af den bedste norske række. Den 53-årige svensker blev fyret i IFK Göteborg for et år siden.

Jörgen Lennartsson har blandt andet været svensk U21-landstræner.