Kirkeskov kan skifte fra mesterklub til storklub i Polen
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Generelle

Kirkeskov kan skifte fra mesterklub til storklub i Polen

Legia Warszawa viser interesse for Mikkel Kirkeskov, der netop er blevet polsk mester med Piast Gliwice.

Den danske back Mikkel Kirkeskov har haft en forrygende sæson i den polske klub Piast Gliwice, men nu kan danskeren stå overfor et nyt klubskifte. Ifølge det polske medie Sportowe Fakty viser storklubben Legia Warszawa således interesse for venstrebacken, der tidligere har spillet for AGF og OB. 

Mikkel Kirkeskov skiftede til Piast Gliwice sidste sommer, og han har således været en del af en regulær overraskelse i Polen, hvor klubben gik hele vejen og vandt mesterskabet for næsen af netop Legia Warszawa, der dog er at betegne som en storklub i Polen.

Legia Warszawa har således vundet 13 polske mesterskaber gennem historien, heriblandt fire titler i løbet af de seneste seks sæsoner. 

Kirkeskov har kontrakt med Piast Gliwice frem til sommeren 2020.