Podolski: Min afsked var som en film
Foto: Shaun Botterill/GettyImages
Generelle

Podolski: Min afsked var som en film

Den 31-årige tysker spillede onsdag sin sidste landskamp og scorede et fabelagtigt mål.

Lukas Podolski spillede onsdag aften sin sidste landskamp for Tyskland, der tog imod det engelske landshold i en testkamp.

Og angriberen kunne nok ikke have drømt om en bedre afslutning på sin landsholdskarriere. Den 31-årige Galatasaray-spiller blev nemlig kampens eneste målscorer, da han i anden halvleg bankede bolden op i hjørnet. 

- Det var som at være med i en film. Det var en fantastisk kamp, et fantastisk resultat og en fantastisk måde at sige farvel på, siger han til Sky Sports.

Holdkammeraten Thomas Müller, var også lykkelig på Podolskis vegne efter kampen.

- Jeg kunne ikke have skrevet en bedre drejebog. Det ville have været for sukkersødt af mig som instruktør. Ingen ville tro på det, siger Müller.

Lukas Podolski har i alt spillet 130 kampe og scoret 49 mål for det tyske landshold.