Generelle

Rangers stormer mod mesterskabet

Endnu en sejr til Rangers, der dermed er ti point foran rivalerne fra Celtic.

Glasgow Rangers ser ud til at være på vej mod titlen. Igen i dag lykkedes det nemlig for klubben at tage tre point i ligaen, da Hibernian gæstede Ibrox Stadium.

Der var ingen mål i første halvleg, men i anden kom Rangers på tavlen allerede efter fem minutter. Målscorer var Steven Whittaker.

Det blev også 2-0. Kris Boyd scorede efter 74 minutter på et straffespark, og i sidste minut lukkede og slukkede Kenny Miller til slutresultatet 3-0.

For Rangers betyder det, at de fører ligaen med 58 point. Det er ti foran Morten Rasmussen og Celtic. Hibernian bliver på tredjepladsen med 43 point men for en kamp færre.