Video : Tipsbladet
Generelle

Tilbagevendte Marcondes scorer drømmemål for Brentford-reserver

Både Emiliano Marcondes og Luka Racic nettede onsdag eftermiddag, da Brentfords B-hold besejrede Reading FC's reserver med 6-0.

Der var onsdag eftermiddag klasseforskel, da Brentfords reserver slog Readings ditto med hele 6-0.

Efter kun 23 sekunder bragte Joe Hardy Brentford i front, og kun syv minutter fordoblede 19-årige danske Luka Racic så føringen, der ifølge Brentfords Twitter-profil headede bolden i mål ved fjerneste stolpe på et langt indlæg. 

Scoringen fra den tidligere FC København-forsvarer fik dog ikke Brentford til at holde igen. Et lille kvarter senere lukkede Joe Hardy definitvt kampen med sin scoring til 3-0.

Luka Racic var dog ikke den eneste dansker, der var i aktion onsdag eftermiddag. Emiliano Marcondes vendte tilbage efter en længere skadespause, og kort før pausen ville han så også være med. Danskeren modtog bolden et godt stykke udefra og kanonerede så bolden helt op i det ene målhjørne, inden at han i pausen lod sig udskifte. 4-0.

I anden halvleg tog Brentfords reserver foden lidt fra speederen, men i det 82. spilminut blev det også 5-0. Joe Hardy fremtvang et straffespark, som han lod svenske Henrik Johansson sparke i nettet. 

I de døende minutter gjorde Alan Judge det også til 6-0, hvilket endte med at blive kampens resultat.