Burkina Faso videre til semifinalen i African Cup of Nations
Foto: Gallo Images/ GettyImages
Landshold

Burkina Faso videre til semifinalen i African Cup of Nations

Burkina Faso sikrer sig med en 2-0 sejr over Tunesien adgang til semifinalen ved de afrikanske mesterskaber.

Kampen så længe ud til at skulle i forlænget spilletid, da ingen af holdene formåede at få hul på bylden, men i de sidste 10 minutter lykkedes det for Burkina Faso at sikre sig en sejr.

Først var det Aristide Bance, der til dagligt spiller for Riga FC i den lettiske liga, som bragte Burkina Faso foran. Målet betød, at Tunesien satsede alt på at få en udligning. Så meget at blot 4 minutter efter føringsmålet kunne Prejuce Nakoulma slå sejren fast efter en kontra, da han rundede Tunesiens målmand midt på banen og sikkert sendte bolden i et tomt mål.

Sejren var i øvrigt blot Burkina Fasos andet i turneringens hidtil 4 kampe. De startede turneringen med at spille to kampe uafgjort mod henholdvis Camroon og Gabon inden de vandt deres sidste gruppekamp mod Guinea Bissau.

Hvem Burkina Faso skal møde i semifinalen bliver afgjort i morgen, når Egypten møder Marokko.