Video : Tipsbladet
Landshold

Feyenoord: Vi har en god dialog med DBU

Feyenoord og DBU har en god dialog om skadede Nicolai Jørgensen.

Danmark har to brandvarme angribere, der til dagligt tørner ud i den hollandske liga, men onsdag måtte den ene, Kasper Dolberg, melde afbud til søndagens kamp mod Rumænien på grund af problemer med lysken. Spørgsmålet er, om den anden, Nicolai Jørgensen, lider samme skæbne.

Feyenoord-angriberen mødte op i landsholdslejren med feber og altså de nævnte lyskeproblemer, og det er en kamp med tiden for den tidligere FCK-spiller om at blive klar til VM-kvalifikationsbraget i Rumænien. Den kamp følger man naturligvis også nøje i Rotterdam, hvor Feyenoord har brug for Nicolai Jørgensen i ræset om det hollandske mesterskab.

- Vi har en god dialog med det danske forbund, og vi holder et vågent øje med, hvad der sker med ham trin for trin. Han træner seperat, og hvis det bliver fastslået, at kampen mod Rumænien ikke er mulig, så vender han tilbage. Der vil ikke blive taget nogen chancer fra deres side, siger Feyenoords cheftræner, Giovanni van Bronckhorst, til De Telegraaf.

Nicolai Jørgensen er topscorer i den hollandske Æresdivision med 19 scoringer.