Fremragende start for U/21-landsoldet
Illustration
Landshold

Fremragende start for U/21-landsoldet

Det danske U/21-landshold vandt med 1-0 i Estland og fik dermed en fin start på kvalifikationen til EM.

Jess Thorup fik den bedst tænkelige start på sin karriere som U/21-landstræner, da den nu tidligere Esbjerg-træner med U/21-landsholdet vandt med 1-0 på udebane mod Estland.

Jess Thorup havde sin første officielle kamp i sidste uges venskabskamp mod Irland. Her blev det til 0-0, og igen fredag lykkedes det Thorups tropper at holde nullet, mens man samtidig fik smidt en enkelt kugle i nettet. Målet stod Bassel Jradi for efter 54. minutters spil. Godt 10 minutter før tid fik Estland smidt en mand ud, så det var en forholdsvis smal sag for det danske landshold at køre sejren hjem.

Dermed fik det danske U/21-landshold en glimrende start på kvalifikationsturneringen til EM i 2015. Danmarks pulje tæller også Bulgarien, Rusland, Slovenien og Andorra. Bulgarien topper i øjeblikket puljen med seks point for to kampe, mens Danmark og Rusland begge har tre point efter én kamp.

Danmark næste opgør i puljen er først den 6. september, hvor modstanderen er Andorra på hjemmebane.