Ibrahimovic tilfreds med remis i Østrig
Illustration
Landshold

Ibrahimovic tilfreds med remis i Østrig

Sverige kom på tavlen i EM-kvalifikationen med 1-1 i Østrig, og det resultat var Zlatan Ibrahimovic godt tilfreds med.

Sverige åbnede VM-kvalifikationen med den svære udekamp mod Østrig, og det startede da heller ikke godt for vores naboer, da David Alaba omsatte et staffespark, som han selv havde fremtvunget efter bare syv minutter. 

Men svenskerne viste moral og kom tilbage i opgøret, da Erkan Zengin kort tid efter flot halvflugtede bolden ind bag Robert Almer i det østrigske mål. Senere i halvlegen var samme Zengin tæt på føringsmålet, men hans kraftfulde afslutning ramte overliggeren, og så måtte de to mandskaber dele pointene mellem sig.

Det udfald var der fint tilfredshed med i den svanske lejr hos Zlatan Ibrahimovic, der til en afveksling ikke kom på scoringstavlen.

- Vi fik et godt point i dag i en svær kamp. Vi tabte vores seneste kamp her, men denne gang var det bedre. Vi var klar til kampen, tog det ene point og er tilfredse, siger Ibrahimovic, der gav østrigerne rosende ord med på vejen.

- De gjorde det svært for os ved at tillade meget lidt plads og lægge et stort pres, men vi formåede at spille godt og kreere de chancer, der var nødvendige for at udligne, siger den svanske angriber.

Sveriges næste kamp bliver en vigtig en af slagsen, når Rusland kommer på besøg den 9. oktober.